Valgt:

Wilmas Verden

Wilmas Verden

(1 kundeanmeldelse)

Ønsker du signering? Så skriv i bemærkningsfeltet, hvem bogen/bøgerne skal signeres til og L. Sherman vil derefter sørge for en lille personlig hilsen i bogen/bøgerne.

Jeg sendte ham de ondeste øjne. Han havde med sikkerhed ikke lagt mærke til, at han havde kaldt mig Willie igen. ”Helt sikkert, NUS. Jeg lagde særligt tryk på N’et… Nå men, skal vi ikke komme i gang? Jeg har den fedeste idé.”

Vi skal fra nutidens Aarhus til datidens New York.Wilma er vores hovedperson i nutiden. Hun går i 8. klasse i Aarhus, og hygger sig med vennerne. En dag finder hun en kuffert på sin mormors loft med en stabel breve fra sin tipoldemor, Karoline, der udvandrede i 1912. Sideløbende med Wilma følger vi Karolines rejse til USA og den første tid i det nye spændende, men også overvældende hjemland.

Vi skal følge Wilma og Karoline i fire bøger; ét år ad gangen. I første bog møder vi Wilma i 8. klasse, og vi skal være sammen med hende i 9. klasse, et år i USA på high school og tilbage i 1. g i Aarhus. Der er flettet to kærlighedshistorier ind i bøgerne sammen med et væld af historiske begivenheder samt min egne dybe lidenskab for bøger både ny og gammel litteratur.

Wilmas Verden er først og fremmest skabt for at underholde og give læseren en skøn læseoplevelse. Men den er også velegnet til undervisning i udskolingen med henblik på emner som udvandring til Amerika, litteratur og i det hele taget livets eksistentielle spørgsmål om, hvem er jeg, hvad skal jeg være, og er jeg god nok, som jeg er?

Dette er første bind i Wilmas Verden.

Beskrivelse

Ulrika Louisa Bjerregaard

Ulrika Louise Bjerregaard læser bøger, som vi andre spiser mad, når vi er virkelig sultne. Ja, hun æder dem nærmest råt. At fortabe sig i en anden verden, personer, deres drømme og skæbner kan Ulrika Louisa ikke leve uden. Hendes uddannelse og karriere tog hende i mange år omkring amerikanskejede virksomheder, som HR-ansvarlig, indtil hun i 2017 kastede sig ud i livet som selvstændig indenfor HR og kommunikation. Her fik hun samtidigblod på tanden til at kaste sig ud i skriveriet igen. Efter en mangeårig pause med uddannelse, børn, mand og karriere var det nu tid til at skrue op for lidenskaben til at skrive. Sene aftener med computeren i skødet blev til først én roman og derefter en til. Ulrika Louise Bjerregaard er oprindeligt fra Aalborg, men har siden 1996 haft base i Aarhus. Hun elsker at rejse og lære nye kulturer og sprog at kende. Hun har boet i henholdsvis Frankrig og USA. Ulrika Louisa skriver såvel børne- og ungdomsbøger som voksenlitteratur. Hun illustrerer selv sine bøger og nyder det kreative rum, hvor historier og billeder kommer til live. Hele processen fra tanke til papir er en stor inspirationskilde til mange flere historier og universer.

1 anmeldelse af Wilmas Verden

  1. Rikke (Bogormmedbriller)

    Endnu en gang har jeg fornøjelsen af at anmelde en af Ulrika Bjerregaards, også kendt som L. Sherman, bøger. Denne gang er vi i ungdomsafdelingen og jeg kan kun sige det er en fornøjelse at læse denne historie. Der er planlagt fire bøger i denne serie. Vi kommer til at følge Wilma i 8. og 9. klasse, et år i USA og slutter i 1.g tilbage i Danmark.

    Bogen skifter mellem at bliver fortalt af Wilma i 2019 og af Karoline, der er Wilmas tipoldemor i 1912. Wilma opdager en kuffert med gamle brev hjemme hos hendes mormor og bliver hurtigt trukket ind i hendes tipoldemors fortælling via disse breve.

    Jeg blev også selv meget hurtigt fanget i fortælling om hvordan 16-årige Karoline, der er stukket af hjemme fra fordi forældrene har arrangeret et ægteskab for hende, som hun i den grad ikke vil acceptere. Og hvordan overfarten er for hende fra Danmark til New York, hendes bekymringer om hvordan man klare sig i et andet land, når man kun kan tale dansk. Karoline kommer til at bo i kahyt sammen med en familie, der tager hendes under deres vinger og fortæller hende hvordan hun kommer i kontakt med en dansk ægtepar, der kan hjælpe hende i gang. Vi oplever Karolines første stormende forelskelse og hvordan hun må træffe en svær beslutning.

    Tilbage i 2019 er Wilma blevet sat sammen med Magnus, hvem hun opdager hun er forelsket i, de skal lave en danskopgave, hvor de skal arbejde med udvandring, Titanic og relaterede emner. Dette skal munde ud i en skriftlig aflevering samt en præsentation. Da Wilma fortæller Magnus om hendes tipoldemor bliver de hurtigt enige om, at de er nødt til at fortælle om Wilmas tipoldemors liv over there.
    Magnus og Wilma har kendt hinanden fra børnehaven, og det viser sig de begge har følelser for hinanden, Desværre har Wilma svært ved at skulle vise disse offentligt og da hun endelig gør det bliver der gjort grin med dem og hun trækker sig fra Magnus.
    Wilma og hendes familie rejser til Amerika, i sommerferien, for at følge i Karolines fodspor, hvilket Wilma glæder sig til. Bogen slutter efter de er kommet til Amerika.

    Jeg kunne sagtens skrive mere, men det ville virkelig ødelægge oplevelsen ved at læse denne bog. Den er velskrevet, og der er virkelig kræset om beskrivelsen af omgivelserne, især dem der foregår i 1912.

    Bogen er velskrevet, gennemtænkt, fængende og jeg ser frem til resten af serien.
    Jeg kan uden tvivl give fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem. Samtidig vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger til denne bog og forfatter.
    Det er tydeligt at Ulrika har undersøgt tingene grundigt inden de er kommer med i bogen.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Luk menu
×
×

Kurv