Valgt:

Wilmas Verden 3

Wilmas Verden 3

”Og hej til dig, Jackson, hvor mange pigehjerter har du knust i ferien?” Hun kendte åbenbart fyren, der havde parkeret lige ved siden af os. Jeg iagttog ham diskret. Han var høj og bredskulderet med gyldenbrunt hår. Der var en tot, der faldt charmerende ned i øjnene på ham. Hans grin var smittende, og et smilehul poppede, når han lo. Selvbevidst strøg jeg hånden over mit eget lange, mørke hår.

Wilma er rejst til USA på udveksling, og Magnus er begyndt i gymnasiet. Mon Wilma slog op med ham, inden hun tog af sted, eller svigtede modet hende? Fortsætter Magnus og Wilma med at læse brevene fra mormorens loft med hjælp fra Facetime? Hvordan går det Wilma hos værtsfamilien i Santa Barbara?

I San Francisco er Karoline alene med to små piger, en travl avis og en boghandel. Får hun tid og mod til at undersøge Greven nærmere? Oskar er draget i krig i Europa. En blodig krig, hvor mænd faldt på stribe ikke bare i kamp.

Vi følger Wilma og Karoline i fire bøger; ét år ad gangen. I første bog mødte vi Wilma i 8. klasse. I anden bog gik hun i 9. klasse. Her i tredje bog er hun et år i USA på high school, og i sidste bind af serien skal vi tilbage til Aarhus i 1. g. Der er flettet to kærlighedshistorier ind i bøgerne sammen med et væld af historiske begivenheder samt ny og gammel litteratur. Serien er velegnet i dansk- og historieundervisning samt til frilæsning.

Du kan blandt andet købe bogen her.

Beskrivelse

Ulrika Louisa Bjerregaard

Ulrika Louise Bjerregaard læser bøger, som vi andre spiser mad, når vi er virkelig sultne. Ja, hun æder dem nærmest råt. At fortabe sig i en anden verden, personer, deres drømme og skæbner kan Ulrika Louisa ikke leve uden. Hendes uddannelse og karriere tog hende i mange år omkring amerikanskejede virksomheder, som HR-ansvarlig, indtil hun i 2017 kastede sig ud i livet som selvstændig indenfor HR og kommunikation. Her fik hun samtidigblod på tanden til at kaste sig ud i skriveriet igen. Efter en mangeårig pause med uddannelse, børn, mand og karriere var det nu tid til at skrue op for lidenskaben til at skrive. Sene aftener med computeren i skødet blev til først én roman og derefter en til. Ulrika Louise Bjerregaard er oprindeligt fra Aalborg, men har siden 1996 haft base i Aarhus. Hun elsker at rejse og lære nye kulturer og sprog at kende. Hun har boet i henholdsvis Frankrig og USA. Ulrika Louisa skriver såvel børne- og ungdomsbøger som voksenlitteratur. Hun illustrerer selv sine bøger og nyder det kreative rum, hvor historier og billeder kommer til live. Hele processen fra tanke til papir er en stor inspirationskilde til mange flere historier og universer.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Wilmas Verden 3”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

Luk menu
×
×

Kurv