Sjælens Ekko
Agathe skal kun have det sidste af eksamen overstået. Så strækker idéen om den mest skønne sommerferie sig foran hende. Det hele er så pisse pragtfuldt.
Altså, hvis det ikke var fordi, resten af verden hele tiden vil forstyrre. Og så er der det, som hun bliver nødt til at fortælle, meget snart. For fortiden spøger.
Uddrag fra Sjælens Ekko:
Der er stille længe, og jeg tror, hun sover, da hendes stemme bryder stilheden.
”Hvorfor en blå rose?”
”Hva?” Jeg blinker forvirret ud i halvmørket.
”Hvorfor en blå rose? Jeg læste om dem. De er kunstigt fremstillet. En rose kan slet ikke blive blå. Virker det hele fake?”
Jeg ler sagte. ”Tror du, jeg ville være her, hvis det virkede fake?”
”Det håber jeg ikke.” Kaia drejer igen hovedet halvt.
”En blå rose står for flere ting. Mystik og et ønske om at opnå det umulige, noget unikt. At hjertet flyder over af følelser, der er ubeskrivelige. Men det er ikke kun derfor, du fik den?”
Hendes stemme lyder hæs. ”Hvorfor så?”
”Fordi man siger, at hende, der holder en blå rose, vil få sine ønsker opfyldt.”
Marie Alexander White debuterede med Rosens Akkorder i 2019, som er den første ungdomsbog i serien Luscinias Lyrik.
I Sjælens Ekko – Luscinias Lyrik 2 fortsætter fortællingen om Agathe og vennerne. Forfatteren har flere bøger i serien under udarbejdelse.
Beskrivelse
Marie Alexander White
Marie Alexander White er et pseudonym for en person, der aldrig rigtig regnede med hverken at blive udgivet eller skulle ses som forfatter. Som barn tegnede hun historier med farvekridt og læste dem for familiens hønsehund, Jan. Da hun lærte at skrive, var det fortællinger i kladdehæfter, gemt i en kasse indpakket i sølvfolie og forret med slikpapir for at skjule kasses egentlige formål. Senere fandt hun en gammel skrivemaskine, hvor båndet gik i hårknude, men skrives skulle der. Det var meget sjældent, at nogen fik lov at læse hendes tekster fyldt med stavefejl og tossede opsætninger af ord, som de var. De få gange, hun vovede at vise dem til andre, var der ingen synlig begejstring. At skrive var hendes personlig flugt fra virkeligheden. Hermed kunne verden passe sine egne retningslinjer, og flere historier har ladet livet på familiens grill eller på et af Danmarks hendøende Sankt Hans bål, for at de ikke skulle hobe sig op i skuffer og skabe og risikere at blive fundet og læst. Efterhånden som verden af sociale medier er blevet en hverdags ting, fandt Marie flere ligesindede. Hun opfandt sit pseudonym, bygge op omkring familiens navne. Et pseudonym hun nu har gemt sig bag i over tre år. Selvom hun ikke længere gemmer sig bag navnet, bliver hendes bøger udgivet herunder.
Rikke (Bogormmedbriller) –
Vi er tilbage hos Agathe, også kaldet A, og hendes venner. Vi får et tilbageblik i hvad der er skete for 18 måneder siden, da hendes far opdagede A kyssede med en pige.
Hendes far bliver så vred, at han banker hende sønder og sammen. Desværre bliver han ikke meldt, da moderen holder hånden over ham og bilder Agnethe ind at hvis han bliver meldt vil det få fatale konsekvenser for familien.
Agathe og Kaia er blevet enige om at give deres forhold en chance, men der er noget Kaia ikke har fortalt og det gør at Kaia er meget ude at rejse. Agathe gør hvad hun kan for at holde sig oprejst selvom hun savner Kaia rigtig meget.
Agathe har svært ved at Kaia rejser så meget, og Kaia har svært ved at efterlade A derhjemme. Kaia ender derfor med at tage A med til London hvor de tilbringer en dejlig uge med en masse oplevelser og hinandens selskab. Her får A også åbnet op og fortalt hvad der skete den gang med hendes far og hvorfor hun har så mange grimme ar på ryggen.
Endnu en fantastisk bog fra Marie Alexander White. Den er skrevet i et letlæseligt sprog og jeg vil gerne sende mine varmeste anbefalinger videre sammen med denne bog, samtidig vil jeg give fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.
Så smuk en historie om ungdom, kærlighed og familiebånd. Jeg er vild med den.
Stephanie (Den rullende bogblogger) –
“Jeg er stadig vild med at Agathe uden tøven står ved at hun er lesbisk. Uanset konsekvenserne. Hun har været udsat for lidt af hvert, men særligt det med hendes far gjorde ondt. Hvordan kunne han dog gøre det? Jeg havde lyst til, præcis ligesom Carrie, at give ham så mange tæsk.”
Læs hele anmeldelsen her:
https://denrullendebogblogger.wordpress.com/2020/04/27/luscinias-lyrik-2-sjaelens-ekko-af-marie-alexander-white/