Molly og Kurthilde
Hunden Molly snubler en dag over en lille snegl med et fint, regnbuefarvet hus. I huset bor: Kurthilde!
Snart slår Ninja-edderkoppen, PeppeRonni, sig til følget. Han har en helt klar mening om, hvordan man er en “rigtig” dreng og en “rigtig” pige.
Heldigvis får Kurthilde snart lært dem, at man ikke behøver dele alting op i drenge- og pigeting. Sammen udvisker Molly, PeppeRonni og Kurthilde grænserne og knytter venskab.
Molly og Kurthilde lægger op til dialog med børn omkring køn og de normer, vores samfund har skabt i forhold til dette. Forfatter C. G.
Valentin har blandt andet tidligere udgivet børnebøgerne Katinka og Bøvserne og Man må sgu da ikke bande.
Rikke (Bogormmedbriller) –
Min anmeldelse:
Super sød historie. Den er skrevet i et let læseligt sprog, og den vil være god til at skabe dialog mellem børn og voksne om de normer der er i vores samfund i dag omkring forskellen på drenge og piger.
Jeg er vild med illustrationer, de er super skønne og lige noget der fanger børn med de farver der er brugt.
Jeg vil varmt anbefale denne bog, både i børnehaven i storbørensgruppe og i indskolingen.
Jeg giver fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem.
Min datters anmeldelse:
“Den er god. Kommer der en mere?”
Hun var vild med tegningerne, især hunden og de store øjne.
Liva giver fem ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af fem