Valgt:

Lille Mille - og rebet i træet

Lille Mille – og rebet i træet

En dag sker noget trist. Mille mister sin fantasi og glemmer, hvordan man leger. Nu keder hun sig gevaldigt. Men Mille har meget at lære. Hun ved ikke, at når man keder sig, bliver der plads til fantasi.

Heldigvis får hun besøg af Hr. Reb, som tager hende ud på en magisk rejse for at hjælpe hende med at finde fantasien igen. Mille skal lære at tro på Hr. Reb – og på sig selv.

Lille Mille og rebet i træet er en smuk fortælling om at bevare legen så længe som muligt og turde tro på de fantastiske historier,  der gør legen levende.

Forfatter og illustrator Charlotte T. Frobenius væver det vigtige budskab ind i en magisk rejse, som hun illustrerer med skønne tegninger. Bogen, der henvender sig til de 3-6-årige børn, er inddelt i små højtlæsningskapitler og kan også streames som lydbog.

”Gab,” sukkede Mille. ”Jeg er så træt af at kede mig, at jeg tror, at selv min kedsomhed keder sig.”

Du kan blandt andet købe bogen her.

Beskrivelse

Charlotte T. Frobenius

Charlotte T. Frobenius har været ude på lidt af en omvej, for at nå til det punkt i sin karriere, hun er på i dag. Hun er uddannet dyrlæge og har derefter opnået en Ph.d.-grad i eksperimentel medicin. Charlotte har i kraft af sin forskningsuddannelse været udstationeret på Johns Hopkins University i Baltimore og deltaget i mange konferencer verden over. Da Charlotte derfor besluttede sig for at droppe forskningningen og gå selvstændig som forfatter og illustrator i sin egen virksomhed (FrobbieStories), kom det som en overraskelse for alle andre end Charlotte selv. Hun har nemlig også altid både skrevet og tegnet, selvom det i en lang årrække forblev mest på hobbyplan. Charlotte har via sin Ph.d.-grad opnået kompetencer omkring sproglig og skriftlig kommunikation, opsætning af grafisk materiale og har et solidt kendskab til dyr og biologi, hvorfra hun henter en del inspiration til sine bøger. Dertil har hun udgivet en lang række videnskabelige artikler og er erfaren i at redigere og opsætte manuskripter for andre. Da hun i 2017 gik på barsel, fik hun pludselig tid til sine egne skriverier igen, og hun besluttede at gøre det helhjertet og på fuldtid. Charlotte brænder særligt for børnebøger, men sysler også med andre genrer.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Lille Mille – og rebet i træet”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Luk menu
×
×

Kurv