Valgt:

Hvordan far blev skaldet

Hvordan far blev skaldet

Hvad har en ged, en ørn, et kæmpe spejlæg og et rockband at gøre med, hvordan far blev skaldet?

Emma får den vildeste godnathistorie, men er det min sandt, hvad far fortæller?

Beskrivelse

Thomas Arnt

Thomas Arnt er forfatter og fortæller. Han skriver hovedsageligt for børn og unge i fantasygenren, og så har han et eller andet med zombier. Thomas er født i 1981, uddannet pædagog og far til to. De første 20 år af sit liv boede han i den nordsjællandske landsby Ølsted. I Ølsted lærte han tre vigtige ting: 1. Drenge der ikke spiller fodbold, ikke kører på knallert og ikke kan slå søm i et bræt, er nørder. 2. Han var vældig god til at være en nørd. 3. En spændende historie kan få alle til at lytte. Også selvom fortælleren er en nørd med briller, bumser, tandbøjle og kikset grydefrisure. Thomas' barndom var komplet udramatisk. Forældrene er ikke engang blevet skilt, og han er vokset op på en hård cocktail af Jumbobøger, tv-programmet Troldspejlet, Dungeons & Dragons og magasinet Illustreret Videnskab. Bogserien Dragonlance har han pløjet igennem utallige gange, men de tre bøger der har betydet mest for hans egne skriverier er Terry Prachets Discworld, Douglas Adams’ Hitchhikers guide to the galaxy, og ikke mindst Dennis Jürgensens Kadavermarch. Thomas har altid elsket at underholde og være kreativ. Han har blandt andet spillet teater, været forsanger og guitarist i et utal af rockbands, lavet lokalradio, skrevet digte og tegnet. Ideen om, at han skulle være forfatter, opstod dog først i 2014. Indtil da havde han fået afløb for en løbsk fantasi gennem rollespil, sangskrivning og en masse spontane historier for børnene på sine arbejdspladser. I sommeren 2017 fik han sin første bogkontrakt, og sidenhen er det blevet til flere af dem.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hvordan far blev skaldet”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Luk menu
×
×

Kurv