Valgt:

Bidt af Pizza

Bidt af Pizza

Aksel plager. Om pizza. Han synes, at de får pizza alt for sjælendt hjemme hos ham. Men det virker ikke, så han plager lidt mere. Men hvad gør han så, når det stadig ikke virker? Han smiler. Det mest nuttede smil, han kan finde frem. Det virker heller ikke.

Eller gør det? Hvad er der sket med hans mor og far, når han pludselig får pizza til aftensmad, imadpakken OG til morgenmad den ene dag efter den anden?

“Sikke mange pizzaer, du har bagt, mor.”

“Jah, men jeg tænkte, at du nok ville have lidt til morgenmad. Og madpakke bliver da også nem at klare i aften. Du får bare pizza med.”

Aksel går helt i stå. Han skulle lige forstå, hvad det var, mor havde sagt.

“Øøh. Må jeg få pizza til morgenmad? Og til frokost?”

“Selvfølgelig. Der er ikke flere cornflakes. Og så er du jo helt vild med pizza, ikke?”

Du finder en hemmelig pizzaopskrift bagerst i bogen.

Du kan blandt andet købe bogen her.

Beskrivelse

Michael Kousgaard

For 16 år siden begyndte Michael på at skrive en børnebog. 10 år senere fandt han det gamle USB-stik med den halvfærdige historie. ”Det er da en meget god historie,” tænkte han og skrev videre. I 2016 kom den første e-børnebog og selvudgivelse, ”Blåskæg”. Siden er det blevet til 2 bøger mere i Blåskæg-serien. For et års tid siden kastede Michael sig over en ny genre, gyset. At skrive gys er en anderledes udfordring end at ramme den rigtige aldersgruppe som børnebogsforfatter. Det stiller større krav til beskrivelser, ordvalg og stemning. Den korte novellegenre er blevet hans helt store fokusområde. Han elsker at dykke ned i en helt almindelig hverdagssituation og lade fantasien løbe løbsk derfra, gerne med et tvist i slutningen. Michael bor i Esbjerg og arbejder til daglig som bogholder i eget firma. Tal og regnskaber rummer ikke mulighed for fantasi, så Michaels kreative åre må komme til udtryk gennem legen med ord.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Bidt af Pizza”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Luk menu
×
×

Kurv