Valgt:

Bastians Bedsteste Venner - redder ham fra Blive-vækheden

Bastians Bedsteste Venner – redder ham fra Blive-vækheden

”Hvo-or er man egentlig, nå-år man er væk?” spurgte Miv, mens den kravlede med kiksen under den ene arm op på Gurlis hoved.

Hilda svarede lidt nervøst: ”Vi tror, man er i Blive-vækheden.”

Uhh. Alle dyrene gøs. Uanset hvor det var, lød det ikke rart.

Kan en hund, fire høns, en mus, en ged og en ræv samarbejde om at finde menneskedrengen, Bastian, der er blevet væk? En fælles mission kan være vanskelig, særligt hvis de ikke kan enes, vil æde hinanden eller hører dårligt. Alle er dog enige om, at det er skidt for hele gården, hvis Bastian er væk.

Bastians Bedsteste Venner redder ham fra Blive-vækheden er en lille bog med et stort budskab omkring venskab og samarbejde på tværs af forskelligheder.

Forfatter og illustrator Charlotte T. Frobenius fortæller med kærlighed en sød og morsom historie og illustrerer den med charmerende tegninger. Historien og tegningerne taler direkte til de 3-6-årige, som elsker at gå på opdagelse i de farverige billeder. Læs den med din mor og far.

– Eller lyt til den selv som lydbog.

Du kan blandt andet købe bogen her.

Beskrivelse

Charlotte T. Frobenius

Charlotte T. Frobenius har været ude på lidt af en omvej, for at nå til det punkt i sin karriere, hun er på i dag. Hun er uddannet dyrlæge og har derefter opnået en Ph.d.-grad i eksperimentel medicin. Charlotte har i kraft af sin forskningsuddannelse været udstationeret på Johns Hopkins University i Baltimore og deltaget i mange konferencer verden over. Da Charlotte derfor besluttede sig for at droppe forskningningen og gå selvstændig som forfatter og illustrator i sin egen virksomhed (FrobbieStories), kom det som en overraskelse for alle andre end Charlotte selv. Hun har nemlig også altid både skrevet og tegnet, selvom det i en lang årrække forblev mest på hobbyplan. Charlotte har via sin Ph.d.-grad opnået kompetencer omkring sproglig og skriftlig kommunikation, opsætning af grafisk materiale og har et solidt kendskab til dyr og biologi, hvorfra hun henter en del inspiration til sine bøger. Dertil har hun udgivet en lang række videnskabelige artikler og er erfaren i at redigere og opsætte manuskripter for andre. Da hun i 2017 gik på barsel, fik hun pludselig tid til sine egne skriverier igen, og hun besluttede at gøre det helhjertet og på fuldtid. Charlotte brænder særligt for børnebøger, men sysler også med andre genrer.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Bastians Bedsteste Venner – redder ham fra Blive-vækheden”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Luk menu
×
×

Kurv